DSIP (Delta Sleep-Inducing Peptide)

Denne oversigtsartikel beskriver DSIP som et lille nonapeptid, der først og fremmest fremmede dyb søvn (deltasøvn) hos kaniner, rotter, mus og mennesker, mens det hos katte påvirkede REM-søvnen mere. Effekten fulgte en U-formet kurve afhængigt af dosis og infusionstid. DSIP-lignende stof blev fundet i hjernen, andre organer og blodet hos flere pattedyr. Ud over søvn blev stoffet forbundet med ændringer i elektrisk hjerneaktivitet, signalstoffer, døgnrytme og bevægelse, hormonniveauer og psykologisk præstationsevne.

Baseret på titlen: Dette er en oversigtsartikel om delta-søvn-inducerende peptid (DSIP).

Denne oversigtsartikel opsummerer, hvordan forskellige neuropeptider påvirker søvnen hos mennesker. Forfatterne beskriver, at balancen mellem hormonerne GHRH og CRH er central for normal søvn: GHRH fremmer dyb søvn, mens CRH har den modsatte effekt. Ved aldring og depression forskydes balancen mod CRH, hvilket forstyrrer søvnen. Nogle peptider fremmer søvn, mens andre forstyrrer den. Ifølge artiklen er betydningen af DSIP for søvnreguleringen hos mennesker foreløbig uklar.

I dette lille pilotstudie fik 7 patienter med kroniske, kraftige smertetilstande (migræne, karrelateret hovedpine, øresus og psykisk betinget smerte) DSIP givet i blodårerne over flere dage. Hos 6 af 7 patienter blev smerteniveauet betydeligt lavere, og samtidig aftog depressive gener. Forfatterne omtaler dette som et tidligt, eksplorativt studie. På grund af det meget lave antal deltagere er fundene usikre og bør tolkes med forsigtighed.

I dette dyrestudie på rotter undersøgte forskerne, hvordan DSIP påvirkede niveauerne af substans P, beta-endorfin og stresshormonet kortikosteron ved langvarig stress. DSIP gav tydelige ændringer i disse stoffer i hypothalamus og blodet. Forskerne mener, at DSIP kan påvirke modstandskraften over for følelsesmæssigt stress ved at sætte gang i en kæde af reaktioner mellem forskellige signalstoffer og hormoner. Effekten var forskellig hos to rottetyper med forskellig stresstolerance.

I dette dyrestudie på rotter sammenlignede forskerne DSIP med præparatet Deltaran. Begge påvirkede nerveaktiviteten i hjerneområder forbundet med følelser og stress på lignende måde. Rotter, der fik Deltaran, havde bedre blodforsyning til hjernen, og alle overlevede en efterfølgende tilstand med blodmangel i hjernen, mens 38 % af rotterne uden Deltaran døde. Forskerne ser dette som en mulig tilgang til at beskytte mod stress og slagtilfælde.

Denne oversigtsartikel påpeger, at forbindelsen mellem DSIP og søvn aldrig er blevet veldokumenteret, blandt andet fordi genet og en mulig receptor ikke er fundet. Forfatterne mener, at hypotesen om DSIP som søvnfaktor står svagt. De foreslår i stedet, at der kan findes et eller flere DSIP-lignende stoffer, der forklarer den observerede aktivitet. Enkelte kunstige DSIP-varianter fremmede dyb søvn hos kaniner og rotter, mens DSIP selv ikke gjorde. DSIP's naturlige rolle er stadig uafklaret.

Denne oversigtsartikel opdaterer viden om DSIP fra midten af 1980'erne. Den beskriver både søvnfremmende og søvnunderstøttende effekter hos dyr samt eksplorativt arbejde rettet mod mulig brug ved søvnløshed, smerte og abstinens. Immunkemiske studier gav mere indsigt i, hvor DSIP-lignende stof findes naturligt i kroppen, og antydede mulige forbindelser til enkelte sygdomme. Forfatterne understreger, at både de fysiologiske funktioner og virkningsmekanismen stadig ikke er fastslået.

I dette dyrestudie på rotter fik dyrene DSIP i næsen før og efter et fremkaldt slagtilfælde, i alt i otte dage. Skadeområdet i hjernen var noget mindre hos DSIP-behandlede dyr, men forskellen var ikke statistisk sikker. Derimod forbedrede bevægelsesevnen (målt i en balancetest) sig tydeligt hos de rotter, der fik DSIP. Forskerne konkluderer, at DSIP i næsen gav hurtigere genvinding af motoriske funktioner i denne dyremodel.

I dette laboratorie- og dyreforsøg undersøgte forskerne, hvordan DSIP påvirkede energiproduktionen i mitokondrierne (cellernes kraftværker) i rottehjerner. DSIP øgede effektiviteten af energiproduktionen. Hos rotter udsat for iltmangel faldt mitokondriernes aktivitet, men forbehandling med DSIP forhindrede dette fald helt. Forskerne mener, at dette kan bidrage til at forklare den stressbeskyttende og antioxidantlignende effekt, der er observeret for DSIP.

I dette dyrestudie blev rotter udsat for iltfattige forhold som i stor højde, hvilket forstyrrer søvn og hukommelse. Rotter, der fik fosforyleret DSIP (p-DSIP) sprøjtet ind, fik bedre søvn og klarede sig bedre i en hukommelsestest (vandlabyrint). Behandlingen påvirkede også niveauerne af signalstoffer og enkelte enzymer i hjernen. Da forskerne blokerede DSIP's søvneffekt med naloxon, blev hukommelsen dårligere igen. Forskerne konkluderer, at bedre søvn fra p-DSIP understøttede hukommelsen under simuleret ophold i stor højde.