NAD+, nikotinamid adenin dinukleotid

Denne oversigtsartikel beskriver, hvordan molekylet NAD+ er centralt for cellernes energiomsætning, DNA-reparation og andre vigtige funktioner. Forfatterne forklarer, at niveauet af NAD+ i kroppen gradvist falder med alderen hos både dyr og mennesker, og at dette er forbundet med flere aldersrelaterede sygdomme. De påpeger, at det at genoprette NAD+-niveauet i forsøg har kunnet bremse visse lidelser, men understreger, at meget stadig er usikkert, bl.a. om det er sikkert og nyttigt hos mennesker.

Denne oversigtsartikel beskriver, hvordan celler koordinerer adgangen til næring med deres egen aktivitet, og hvordan reparation af beskadiget DNA er vigtig for at undgå ustabilitet i arvemassen. Forfatterne forklarer, at en proteinfamilie kaldet sirtuiner ser ud til at styre både energiomsætning og DNA-reparation. Artiklen opsummerer nyere forskning i, hvordan disse to processer kan hænge sammen. Dette er en gennemgang af eksisterende viden, ikke et nyt studie.

I dette studie undersøgte forskerne, hvordan tilskud af nikotinamid-ribosid (NR) påvirker NAD+ i blodet hos mennesker. De fandt, at en enkelt dosis kunne øge NAD+-niveauet tydeligt, og at højere doser (100, 300 og 1000 mg) gav en større stigning. Forskerne opdagede også et stof (NAAD), der viste sig at være en følsom markør for, at NAD+ reelt blev genopfyldt. Dette var den første kliniske undersøgelse af, hvordan NR omsættes i mennesker.

I dette studie fik tolv ældre mænd tilskud af nikotinamid-ribosid (NR), 1 gram dagligt i 21 dage, sammenlignet med snydemedicin. Forskerne fandt, at NR øgede NAD+-relaterede stoffer i skeletmuskulaturen, men uden at ændre musklernes energiproduktion. NR ser også ud til at have en betændelsesdæmpende effekt, idet niveauet af betændelsesstoffer i blodet faldt. Studiet var lille og varede kort tid.

I dette studie fik overvægtige, men ellers raske voksne tilskud af nikotinamid-ribosid (NR) i otte uger. Doser på 100, 300 og 1000 mg øgede NAD+ i blodet på en dosisafhængig måde (henholdsvis 22, 51 og 142 procent), og stigningen holdt sig gennem hele studiet. Der var ingen forskel i bivirkninger mellem NR og snydemedicin og ingen rødmen. NR øgede heller ikke det »dårlige« kolesterol. Forskerne mener, at dataene understøtter, at NR er sikkert i disse doser.

I dette studie fik 120 raske voksne mellem 60 og 80 år enten snydemedicin, en anbefalet dosis eller en dobbelt dosis af et kosttilskud (NRPT), der kombinerer nikotinamid-ribosid og pterostilben. Forskerne fandt, at tilskuddet øgede NAD+ i blodet på en dosisafhængig måde med en stigning på omkring 40 procent ved almindelig dosis og omkring 90 procent ved dobbelt dosis, og stigningen holdt sig i otte uger. Der blev ikke rapporteret alvorlige bivirkninger.

I dette studie fik 58 personer med langvarige COVID-symptomer enten nikotinamid-ribosid (NR) eller snydemedicin i op til 20 uger. NR øgede NAD+ i blodet 2,6 til 3,1 gange. Alligevel fandt forskerne ingen sikker forskel mellem grupperne på tænkeevne, træthed, søvn, angst eller nedtrykthed. Mange deltagere i NR-gruppen faldt fra undervejs. NR øgede niveauet af NAD+, men forbedrede ikke symptomerne tydeligt sammenlignet med snydemedicin.

I dette studie fik 80 raske midaldrende voksne snydemedicin eller nikotinamid-mononukleotid (NMN) i doser på 300, 600 eller 900 mg dagligt i 60 dage. NMN øgede NAD+ i blodet i alle dosisgrupper. De, der fik NMN, gik længere i en seksminutters gangtest, og en beregnet »biologisk alder« holdt sig stabil i stedet for at stige, som den gjorde i snydemedicingruppen. NMN blev godt tålt uden sikkerhedsproblemer. Effekten var størst ved 600 og 900 mg.

I dette studie undersøgte forskerne sikkerheden ved nikotinamid-mononukleotid (NMN). 31 raske voksne mellem 20 og 65 år tog 1250 mg NMN én gang dagligt i op til fire uger. Blodprøver, urinprøver og kropsmålinger viste ingen ændringer ud over normal variation, og der blev ikke observeret alvorlige bivirkninger. Forskerne konkluderede, at denne dosis NMN var sikker og godt tålt i den korte periode, studiet varede.

I dette studie fik 48 motionsløbere seks ugers træning kombineret med enten snydemedicin eller nikotinamid-mononukleotid (NMN) i doser på 300, 600 eller 1200 mg dagligt. Forskerne målte konditionen med en belastningstest. De, der fik mellemste og høj dosis NMN, øgede iltoptagelsen og præstationsevnen mere end snydemedicingruppen. Den maksimale kondition (VO2max) ændrede sig ikke. Forskerne mener, at NMN forbedrede kroppens udnyttelse af ilt i musklerne under træning.

I dette studie undersøgte forskerne tilførsel af nikotinamid-mononukleotid (NMN) direkte i blodåren hos ti raske frivillige. Behandlingen påvirkede ikke hjerterytme, puls, blodtryk eller markører for lever, hjerte, bugspytkirtel og nyrer. NMN øgede NAD+ i blodet uden at skade blodcellerne og sænkede også niveauet af fedt (triglycerider) i blodet. Forskerne mener, at dette tyder på, at intravenøs NMN er sikker, men studiet var lille.

Denne oversigtsartikel opsummerer den eksisterende viden om nikotinamid-mononukleotid (NMN), et forstadie til NAD+. Forfatterne beskriver, at NAD+ antages at falde med alderen, og at forsøg i celler og dyr tyder på, at NMN kan øge NAD+ og dæmpe aldersrelaterede lidelser. De understreger, at det meste af forskningen er udført på celler og dyr, så sikkerheden og effekten hos mennesker fortsat er usikker. Flere kliniske studier på mennesker er i gang.

I dette studie fulgte forskerne, hvad der skete, da NAD+ blev givet direkte i blodåren over seks timer hos mennesker. NAD+ og flere nedbrydningsstoffer ændrede sig ikke i blodet før efter to timer. Forskerne fandt, at NAD+ først blev hurtigt og fuldstændigt fjernet fra blodet, og at nedbrydningsmønstret tydede på, at bestemte enzymer var i arbejde. Efter seks timer blev der udskilt mere NAD+ og et nedbrydningsstof i urinen. Dette var et lille pilotstudie.