Sådan virker det
MT-2 er en ikke-selektiv melanokortinagonist. Det betyder, at det binder sig til flere melanokortinreceptorer på samme tid. Via MC1R-receptoren i huden stimulerer det produktionen af det mørke farvestof eumelanin, som forskere har forbundet med mørkere hud. Via MC4R-receptoren i hjernen har forskning undersøgt effekter på appetit og seksuel respons. Fordi stoffet påvirker mange receptorer på én gang, er bivirkningsbilledet også bredt.
Teknisk mekanisme
Cyklisk alfa-MSH-analog. Ikke-selektiv melanokortinagonist, der aktiverer MC1R, MC3R, MC4R og MC5R.
Hvad forskes der i?
- Hudpigmentering og brunfarvning (mørkere hud)
- Erektion og seksuel lyst hos mænd (via MC4R)
- Appetit og fødeindtag (primært i dyreforsøg)
- Kortlægning af bivirkninger og sikkerhed ved ukontrolleret brug
Om dokumentationen: Vidensgrundlaget for MT-2 er svagt. De kliniske studier er meget små (ofte under 20 deltagere) og til dels gamle, og meget af det, vi ved om appetit, stammer fra dyreforsøg. Samtidig findes der flere veldokumenterede sikkerhedsbekymringer forbundet med brug af uregulerede produkter – bl.a. kvalme, mørkere modermærker, rapporter om modermærkekræft (melanom), langvarig og smertefuld erektion (priapisme), muskelnedbrydning (rabdomyolyse) og nyreinfarkt. Langtidsvirkningerne er ikke kortlagt. Dette er udelukkende forsknings- og informationsindhold, ikke sundhedsråd.
Forskningsprofil
Studier og kilder
Linkene fører til uafhængige forskningsdatabaser (PubMed, PubMed Central, ClinicalTrials.gov). Studierne er på engelsk og åbnes i en ny fane.
Pigmentering og brunfarvning
Tidlige fase 1-studier undersøgte hudpigmentering. Studier af MT-2 skal holdes adskilt fra studier af Melanotan I, som også omtales nedenfor.
- Evaluation of melanotan-II, a superpotent cyclic melanotropic peptide in a pilot phase-I clinical study Klinisk (menneske)PubMed· 1996
I dette studie med mennesker fik tre raske mænd gentagne små indsprøjtninger med Melanotan-II. Forskerne observerede, at huden blev mørkere i ansigtet, på overkroppen og på bagdelen. Deltagerne oplevede også bivirkninger som let kvalme, træthed og søvnighed ved den højeste dosis samt strækbevægelser, gaben og spontane erektioner. Studiet viste, at stoffet gav en brunfarvningseffekt hos mennesker efter blot nogle få lave doser. Dette var et tidligt sikkerhedsstudie med meget få deltagere.
- Effects of a superpotent melanotropic peptide in combination with solar UV radiation on tanning of the skin in human volunteers Klinisk (menneske)PubMed· 2004
I disse tre kliniske studier med mennesker blev Melanotan-1 (ikke Melanotan II) kombineret med UVB-lys eller sollys. Forskerne observerede, at huden blev mere solbrun hos dem, der fik stoffet, og at brunfarven holdt sig længere end hos dem, der kun fik lys. De, der fik stoffet, havde også færre solskoldningsceller i huden. Bivirkningerne var milde, primært kvalme og forbigående rødmen i ansigtet. Forskerne fandt ingen skadelige forandringer i de bestrålede hudområder i denne begrænsede undersøgelse.
Erektion og seksuel respons (MC4R)
To små, dobbeltblindede studier fra omkring år 2000 udforskede, om MT-2 kunne udløse erektion og øge den seksuelle lyst hos mænd. Dette arbejde lagde grunden til det senere lægemiddel bremelanotid (PT-141).
- Synthetic melanotropic peptide initiates erections in men with psychogenic erectile dysfunction: double-blind, placebo controlled crossover study Klinisk (menneske)PubMed· 1998
I dette studie med ti mænd, der havde rejsningsproblemer uden kendt fysisk årsag, sammenlignede forskerne Melanotan-II med snydemedicin (placebo). Otte ud af ti mænd, der fik stoffet, fik erektion, og erektionerne varede længere end med snydemedicin. Forbigående bivirkninger som kvalme, strækbevægelser, gaben og nedsat appetit blev rapporteret hyppigere med stoffet. Studiet var lille og omfattede en specifik patientgruppe.
- Effect of an alpha-melanocyte stimulating hormone analog on penile erection and sexual desire in men with organic erectile dysfunction Klinisk (menneske)PubMed· 2000
I dette studie med ti mænd, der havde rejsningsproblemer forbundet med fysiske risikofaktorer, sammenlignede forskerne Melanotan-II med snydemedicin. Mændene rapporterede erektion efter 12 ud af 19 injektioner med stoffet mod kun 1 ud af 21 med snydemedicin. Deltagerne angav også højere seksuel lyst efter stoffet. Kvalme og strækbevægelser/gaben var hyppigere med stoffet, og fire ud af nitten injektioner gav kraftig kvalme. Studiet var lille.
Appetit og fødeindtag
I dyreforsøg har MT-2 (MTII) vist evne til at reducere fødeindtaget via melanokortinsystemet. Dette er indtil videre kun sparsomt undersøgt hos mennesker.
- Inhibitory Effect of the Melanocortin Receptor Agonist Melanotan-II (MTII) on Feeding Depends on Dietary Fat Content and not Obesity in Rats on Free-Choice Diets PrækliniskPubMed· 2015
I dette dyrestudie fik rotter forskellige typer foder i fire uger, og forskerne målte, hvor meget de spiste, efter at de havde fået stoffet Melanotan-II i hjernen. Rotter på fedtrig kost reducerede fødeindtaget mere end andre rotter, når de fik stoffet. Effekten hang sammen med, hvor meget fedt foderet indeholdt, ikke med hvor overvægtige rotterne var. Dette er et laboratorieforsøg på dyr og siger ikke noget direkte om mennesker.
Sikkerhed og bivirkninger (kasuistikker)
En række kasuistikker beskriver alvorlige hændelser forbundet med brug af ureguleret MT-2, bl.a. modermærkekræft, muskelnedbrydning, nyreinfarkt og langvarig erektion. Der er tale om enkelttilfælde, men de går igen i litteraturen.
- Melanoma associated with the use of melanotan-II Klinisk (menneske)PubMed· 2014
Dette er en sygehistorie (kasuistik). En 20-årig kvinde, der havde brugt Melanotan-II i tre-fire uger sammen med solarium, fik påvist modermærkekræft (melanom) i huden. Forfatterne beskriver, at brugen af stoffet faldt sammen i tid med kræftfundet, og advarer om mulige farer ved et uregistreret og kun lidt testet stof. En enkelt sygehistorie kan ikke bevise, at stoffet forårsagede kræften, men beskriver en mulig risiko.
- Melanotan-associated melanoma in situ Klinisk (menneske)PubMed· 2012
Dette er en sygehistorie (kasuistik). Forfatterne beskriver et tilfælde af tidlig modermærkekræft (melanom in situ) hos en person, der havde brugt injicerbare melanotan-stoffer for at blive mere brun. De påpeger, at sådanne stoffer sælges på internettet uden godkendelse og uden dokumenteret sikkerhed, og at der er indberettet forandringer i modermærker og melanom ved brug. En enkelt sygehistorie kan ikke bevise en årsagssammenhæng.
- Melanotan II injection resulting in systemic toxicity and rhabdomyolysis Klinisk (menneske)PubMed· 2012
Dette er en sygehistorie (kasuistik). En 39-årig mand indsprøjtede 6 mg Melanotan-II købt på internettet. Patienten oplyste, at dosen var seks gange en startdosis, han havde fået oplyst. To timer senere fik han kraftig hjertebanken, sveden, angst, rysten og muskelnedbrydning (rabdomyolyse) med påvirket nyrefunktion. Han blev indlagt på intensivafdeling og fik det bedre efter væskebehandling. Analyser bekræftede, at stoffet var Melanotan-II. Historien viser, at høje doser kan give alvorlig forgiftning.
- Melanotan II: a possible cause of renal infarction: review of the literature and case report Klinisk (menneske)PubMed· 2020
Denne artikel gennemgår litteraturen om Melanotan-II og præsenterer en sygehistorie, hvor stoffet sandsynligvis førte til nyreinfarkt, altså et akut stop i blodtilførslen til nyren. Forfatterne beskriver, at stoffet tidligere er blevet forbundet med muskelnedbrydning og nyresvigt, og diskuterer, om det kan give blodproplignende effekter eller virke direkte giftigt på nyrevævet. Dette er en oversigt kombineret med et enkelt tilfælde, ikke et stort studie.
- Melanotan Tanning Injection: A Rare Cause of Priapism Klinisk (menneske)PubMed· 2021
Dette er en sygehistorie (kasuistik). En mand udviklede en langvarig, smertefuld erektion (priapisme) med nedsat blodtilførsel efter at have indsprøjtet Melanotan-II under huden. Almindelig behandling med udtømning og medicin i penis hjalp ikke, og han måtte opereres. Forfatterne påpeger, at denne type priapisme kun er beskrevet nogle få gange tidligere, og at den bør betragtes som en mulig bivirkning. En enkelt sygehistorie kan ikke sige, hvor ofte dette sker.

