MT-1, Melanotan I (afamelanotide)

I disse to studier fik 168 patienter med erytropoietisk protoporfyri (EPP) – en sjælden tilstand med kraftige, smertefulde lysreaktioner i huden – enten et afamelanotid-implantat under huden eller placebo. De, der fik afamelanotid, kunne opholde sig længere i direkte sollys uden smerter, og i det europæiske studie var der færre lysudløste reaktioner. Livskvaliteten blev bedre i begge studier. Bivirkningerne var for det meste milde. Forfatterne konkluderer, at der var længere smertefri tid i solen og bedre livskvalitet ved EPP.

I dette langtidsstudie blev 115 EPP-patienter fulgt i op til 8 år, mens de fik i alt 1023 afamelanotid-implantater på europæiske behandlingscentre. De fleste tålte lys bedre, og livskvaliteten steg fra omkring 31 % til cirka 74 % af den maksimale score og holdt sig der. Kun tre patienter mente, at behandlingen ikke indfriede forventningerne, mens nogle stoppede af andre grunde som graviditet eller økonomi. Bivirkningerne var milde, mest kvalme. Forfatterne vurderer effekt og sikkerhed som gode.

I dette europæiske observationsstudie blev 39 EPP-patienter fulgt i tre år under behandling med afamelanotid. Den tid, de kunne opholde sig i sollys uden at få smertefulde hudreaktioner, steg fra cirka 10 minutter til omkring 180 minutter. Smerten ved de værste reaktioner blev mindre, og livskvaliteten var høj (godt 81 %). Næsten alle fulgte behandlingen som anbefalet. Forfatterne mener, at afamelanotid er meget effektivt under virkelige forhold, og foreslår soltolerancetid som et nyttigt mål i fremtidige studier.

I dette amerikanske studie blev 29 patienter med protoporfyri (EPP eller X-bundet protoporfyri) fulgt, mens de fik afamelanotid i 2021–2022. Blandt dem, der fik mindst to implantater, steg tiden i sollys før symptomer fra cirka 12,5 til 120 minutter, og livskvaliteten blev bedre. Til gengæld fandt forskerne ingen forbedring i niveauerne af protoporfyrin i blodet eller i levertallene. Studiet viser altså en tydelig klinisk nytte for lystolerance og livskvalitet, men uden ændring i disse laboratorieværdier.

I dette studie fik 65 lyshudede deltagere indsprøjtninger med en potent, syntetisk variant af melanocytstimulerende hormon over tre måneder. Hudens indhold af det brune farvestof melanin steg betydeligt hos alle behandlede, mest hos dem med den lyseste hud fra starten. Efter UV-bestråling var antallet af solskadede hudceller mere end halveret, og dannelsen af visse UV-skader i arvematerialet (thymindimerer) var reduceret med 59 %. Studiet antyder, at øget melanin kan give lyshudede en vis beskyttelse mod solskader.

I dette studie med 55 personer med udbredt vitiligo (hvide pletter i huden) blev smalbånds-UVB-lysbehandling sammenlignet med den samme lysbehandling kombineret med et afamelanotid-implantat. Kombinationen gav bedre og hurtigere genpigmentering af huden end lysbehandling alene, især i ansigtet og på armene, og tydeligst hos personer med mørkere hudtyper. Bivirkninger omfattede rødme i huden samt kvalme og mindre infektioner i kombinationsgruppen. Forfatterne konkluderer, at kombinationen gav et klart bedre resultat.

Baseret på titlen: Dette studie undersøgte afamelanotid-implantater kombineret med smalbånds-UVB-lysbehandling til behandling af ikke-segmental vitiligo hos personer med asiatisk baggrund.

I dette lille studie fik 5 patienter med solurticaria (nældefeber udløst af sollys) ét afamelanotid-implantat om vinteren. Hudens melaninniveau steg inden for en uge og forblev forhøjet. Ved lystestning blev hudreaktionerne (kvadler) mindre over et bredt spektrum af bølgelængder, og tolerancegrænsen for lys steg. På grund af det meget lave antal deltagere er fundene usikre, og forfatterne mener, at der er brug for mere forskning under almindelige sommerforhold.

Denne oversigtsartikel gennemgår, hvor godt afamelanotid virker og tåles ved erytropoietisk protoporfyri (EPP). Afamelanotid er et syntetisk hormon, der gives som et implantat under huden. I fase 3-studiet CUV039 tålte patienterne lys bedre: De kunne opholde sig længere i direkte sollys uden smerter, og det tog længere tid, før de første tegn på en lysreaktion kom. Behandlingen blev generelt godt tålt, med hovedpine og reaktioner på implantatstedet som de hyppigste bivirkninger.

Denne oversigtsartikel drøfter brugen af afamelanotid ved protoporfyri, en sygdom med udtalt intolerance over for sollys. Den beskriver sygdommens kendetegn, arvelighed og eksisterende behandling samt, hvordan melanocytstimulerende hormon virker, og hvorfor afamelanotid anvendes. Forfatterne omtaler resultaterne fra flere fase 2- og 3-studier som betydelige, men effekten var ikke særlig stor i absolutte tal. Sikkerhedsprofilen anses for gunstig. De håber på fremtidige doseringsformer tilpasset børn, som rammes hårdest.