BPC & TB Blend (BPC-157 + TB-500)

I dette dyrestudie på rotter blev en akillessene løsnet fra hælbenet, en skade der ellers ikke heler af sig selv. Stoffet BPC 157 forbedrede helingen mellem sene og knogle: senen blev stærkere og mere bevægelig, og bindevævet var bedre organiseret. Et inflammationsdæmpende steroid forværrede helingen, mens BPC 157 modvirkede denne forværring. Forskerne rapporterede ingen toksicitet. Dette er et dyrestudie, og resultaterne kan ikke uden videre overføres til mennesker.

I dette laboratorieforsøg undersøgte forskerne, hvordan BPC 157 påvirker seneceller fra rotter. Stoffet fik celler til at vokse hurtigere ud fra senevæv, overleve bedre under stress og bevæge sig mere. Selve celledelingen blev ikke direkte påvirket. Effekten så ud til at virke gennem en bestemt signalvej i cellerne. Dette er et laboratorie- og dyreforsøg og siger intet om effekt hos mennesker.

I dette dyrestudie på rotter blev overgangen mellem muskel og sene beskadiget, en skade der ellers ikke heler af sig selv. Rotter, der fik BPC 157, enten i bughulen eller via drikkevandet, fik bedre heling, stærkere væv og bedre funktion, og skaden forsvandt til sidst helt. Stoffet modvirkede også muskelsvind. Dette er et dyrestudie og siger intet om effekt hos mennesker.

I dette laboratorieforsøg med seneceller fra rotter øgede BPC 157 mængden af en receptor for væksthormon i cellerne. Når der blev tilsat væksthormon, delte de behandlede celler sig mere. Forskerne mener, at dette kan bidrage til, at senevæv heler. Dette er et laboratorieforsøg på celler, og resultaterne kan ikke overføres direkte til mennesker.

I dette dyrestudie på rotter med mavesår reducerede BPC 157 sårarealet og fremskyndede helingen. Injektion i muskel virkede bedre end at give stoffet i maven, og i nogle sammenligninger var effekten bedre end lægemidlet famotidin. Ved langvarig brug hjalp det slimhinden med at genopbygge sig. Dette er et dyrestudie og siger intet om effekt hos mennesker.

Denne oversigtsartikel opsummerer dyreforsøg, hvor BPC 157 blev brugt ved kirurgiske sammensyninger i mave-tarm-kanalen og ved fistler. Forfatterne beskriver, at forskellige sammensyninger og fistler helede hos rotter, der fik stoffet, også når helingen var svækket af andre forhold. Dette er en opsummering af dyreforsøg, ikke studier på mennesker.

I dette dyrestudie på rotter fremskyndede thymosin beta4 helingen af hudsår. Sårene lukkede sig hurtigere, trak sig mere sammen og fik mere bindevæv og flere nye blodkar. I laboratoriet fik stoffet også hudceller til at bevæge sig hurtigere. Dette er et dyre- og laboratoriestudie, og resultaterne kan ikke overføres direkte til mennesker.

I dette dyrestudie på rotter helede sår behandlet med thymosin beta4 med lidt ar og uden tab af styrke. Sårene blev smallere, bindevævet var bedre organiseret og mere modent, og der var færre af de celler, der giver arsammentrækning. Væv og implantater viste tykkere, mere velordnede bindevævsfibre. Dette er et dyrestudie og siger intet om effekt hos mennesker.

I dette dyrestudie fik thymosin beta4 hjerte- og karceller til at bevæge sig og overleve bedre. Stoffet indgik i et samspil med proteinerne PINCH og ILK og aktiverede et overlevelsessignal i cellerne. Efter afklemning af en kranspulsåre hos mus øgede behandlingen celleoverlevelsen tidligt og forbedrede hjertets funktion. Dette er et dyre- og laboratoriestudie uden direkte overførselsværdi til mennesker.

I dette dyrestudie fremmede thymosin beta4 bevægelse og overlevelse af hjerte- og karceller. Stoffet indgik i et samspil med proteinerne PINCH og ILK og aktiverede et overlevelsessignal, som var nødvendigt for effekten. Efter afklemning af en kranspulsåre hos mus øgede behandlingen den tidlige celleoverlevelse og forbedrede hjertefunktionen. Dette er et dyrestudie og kan ikke overføres direkte til mennesker.

I dette lille fase 2-studie fik ni patienter med svære tørre øjne enten øjendråber med thymosin beta4 (RGN-259) eller placebodråber. De, der fik det aktive stof, havde mindre ubehag og mindre skade på hornhinden samt en bedre tårefilm. Dråberne blev godt tålt. Studiet var lille. Dette beskriver, hvad forskerne observerede, og er ikke en anbefaling om behandling.

I dette fase 3-studie fik patienter med nedsat nervefunktion i hornhinden enten øjendråber med thymosin beta4 (RGN-259) eller placebodråber. Flere i behandlingsgruppen fik sårene i hornhinden fuldstændigt helet, og de rapporterede mindre ubehag, tørhed og fremmedlegemefornemmelse. Der blev ikke set alvorlige bivirkninger. Dette beskriver, hvad studiet observerede, ikke en behandlingsanbefaling.