Er peptider lovlige i Danmark? Regler 2026

Fire regelsæt, der svarer på hver sit spørgsmål

Spørgsmålet om lovlighed består i praksis af flere spørgsmål. Et stof kan mangle på den vejledende dopingliste og alligevel være et lægemiddel, og det kan være forbudt i idrætten, selv om dansk lov ikke nævner det.

Sådan afgøres det, om et produkt er et lægemiddel

Efter lægemiddellovens § 2 er et lægemiddel en vare, der præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme, eller som kan anvendes i eller gives til mennesker for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning. Lægemiddelstyrelsen skriver, at et produkt er et lægemiddel, hvis det opfylder ét af de to kriterier.

Styrelsen ser blandt andet på markedsføringen, tekst og billeder på pakken, navnet, den fysiske form og indholdsstofferne og foretager derefter en samlet vurdering. Ifølge styrelsen er det Lægemiddelstyrelsen, som kan vurdere, om et produkt er et lægemiddel i Danmark.

Et lægemiddel må efter § 7 som hovedregel kun forhandles eller udleveres her i landet, når der er udstedt en markedsføringstilladelse. Styrelsen fører en liste over produkter, der er solgt som for eksempel kosttilskud eller kosmetik, men som den har vurderet som lægemidler. Listen, senest opdateret den 10. juni 2026, siger, at sådanne produkter ikke er lovlige at sælge her i landet, uanset om de sælges fra en dansk eller en udenlandsk webshop, og at salg kan medføre bøde eller fængsel i op til 1½ år. Listen består af produktnavne og er ikke udtømmende. Vi fandt ikke retatrutid, BPC-157, TB-500 eller melanotan blandt dem.

Hvad myndighederne har skrevet om peptider

Anti Doping Danmark beskriver på sin side om peptider en gruppe ikke-godkendte stoffer, som typisk sælges online. Ifølge siden kan de i praksis være ulovlige at sælge og anvende, fordi de enten er dopingstoffer eller markedsføres med medicinske formål uden at være medicin. Som dopingstoffer nævnes ipamorelin/CJC-1295, pralmorelin og sermorelin. BPC-157, AOD-9604, GHK-Cu, SLU-PP-332, MOTS-c og TB 500 nævnes som stoffer, der ikke er godkendt til mennesker.

Om risikoen skriver Anti Doping Danmark, at der ved indsprøjtning blandt andet er risiko for infektioner, forurening, fejldosering og alvorlige bivirkninger, og at der ikke er nogen garanti for sterilitet, korrekt dosering eller renhed. Samme side gengiver Lægemiddelstyrelsens advarsel mod at købe produkter på nettet og sociale medier, der lover en præstationsfremmende effekt, uanset om de kaldes peptider eller noget andet.

Lægemiddelstyrelsen advarede mod Melanotan i 2008 og 2011 og igen den 30. november 2016, hvor styrelsen frarådede al brug og kaldte det ulovligt, når Melanotan II sælges på nettet som en medicinsk »solkur«. Den 4. september 2025 skrev styrelsen, at ulovlig handel med vægttabs- og diabetesmedicin er i vækst i EU, og at den indtil da havde registreret otte danske sager det år, hvoraf tre var anmeldt til politiet. Vi har ikke fundet en dansk myndighedstekst, der nævner retatrutid ved navn. Ifølge ClinicalTrials.gov undersøges stoffet fortsat i fase 3-forsøg, blandt andet NCT06662383.

• Retatrutide: publicerede studier og status
• BPC-157: forskning og regler
• Er peptider sikre?

Dopingloven gælder grupper af stoffer

Dopingloven, lov nr. 232 af 21. april 1999, gælder anabole steroider, testosteron og tilsvarende stoffer, væksthormon, erytropoietin og lignende midler samt midler, der øger produktion og frigørelse af væksthormon, testosteron eller naturligt erytropoietin. Efter § 3 må sådanne midler ikke fremstilles, indføres, udføres, forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes, medmindre de anvendes til sygdomsforebyggelse eller -behandling eller til videnskabelige formål. For privatpersoner skal den medicinske anvendelse være lægeordineret. Overtrædelse er strafbar efter § 4.

Lægemiddelstyrelsen offentliggør en vejledende liste over stoffer, som styrelsen har vurderet som omfattet af § 1. Listen, opdateret den 9. september 2024, nævner blandt andet CJC-1293, CJC-1295, GHRP-2, GHRP-6, hexarelin, ibutamoren (MK-677), ipamorelin, pralmorelin og sermorelin som midler, der øger produktion og frigørelse af væksthormon. Styrelsen skriver, at listen ikke er udtømmende, og at stoffer uden for listen kan være ulovlige dopingmidler efter en konkret vurdering af deres effekt. BPC-157, TB-500, retatrutid og melanotan står ikke på listen.

WADA's dopingliste for 2026, som Anti Doping Danmark har oversat, gælder idrætsudøvere og omfatter flere stoffer. Den nævner BPC-157 under S0, ikke-godkendte stoffer, og blandt andet CJC-1295, sermorelin, tesamorelin, ipamorelin, ibutamoren og TB-500 under S2. Dopingloven har sine egne grupper i § 1, så en opførelse på idrættens liste afgør ikke i sig selv, om et stof er omfattet af loven.

Indførsel: nye regler fra 1. januar 2026

Bekendtgørelse nr. 1523 af 3. december 2025 trådte i kraft den 1. januar 2026. Privatpersoner må kun indføre lægemidler på bekendtgørelsens betingelser. Medicinen skal være til eget forbrug til sygdomsforebyggelse eller -behandling, og den skal være solgt lovligt til privatpersonen i det land, hvor den er købt, eller hvorfra den er afsendt. Det gælder både ved indrejse og ved forsendelse med post eller kurer. Overtrædelse straffes med bøde.

Lægemiddelstyrelsen oplyste den 10. december 2025, at det hidtil havde været ulovligt for privatpersoner at indføre medicin fra lande uden for EU/EØS, og at reglerne blev ændret, fordi styrelsen ikke længere fører kontrol med privatpersoners indførsel af medicin. Styrelsen anbefaler, at man undlader at købe, hvis man er i tvivl om lovligheden.

For dopingmidler gælder særregler. Medicin med stoffer omfattet af dopingloven må kun indføres, hvis den er lægeordineret og til eget forbrug. Den må sendes med post fra EU/EØS-lande, men ikke fra lande uden for EU/EØS. Toldstyrelsen skriver, at man som udgangspunkt hverken må tage dopingmidler med hjem fra en rejse eller bestille dem på internettet, og at sager om doping fundet ved grænsen eller i en pakke videregives til politiet.

Bekendtgørelsen regulerer ifølge § 1, stk. 2, ikke, om et indført lægemiddel må anvendes. Den handler om lægemidler til eget forbrug og siger intet om materiale, der sælges til laboratorieforskning. Uden for undtagelserne i lægemiddellovens § 39 kræver indførsel af lægemidler tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Research Use Only og det, der ikke er afklaret

Mærkningen Research Use Only er sælgerens beskrivelse af den tilsigtede anvendelse. Klassificeringen er myndighedens vurdering, og Lægemiddelstyrelsen ser både på, hvordan et produkt præsenteres, og på dets virkning. Styrelsens liste viser, at produkter solgt under en anden betegnelse, for eksempel kosttilskud eller kosmetik, er blevet vurderet som lægemidler. Vi har ikke fundet en tekst, hvor Lægemiddelstyrelsen udtaler sig om den mærkning på peptider, og ingen kilde, der siger, at mærkningen ændrer klassificeringen.

For retatrutid, BPC-157, TB-500 og GHK-Cu har vi ikke fundet en offentliggjort klassificering fra Lægemiddelstyrelsen. Stofferne står heller ikke på den vejledende dopingliste. Deres status efter lægemiddelloven afhænger derfor af en konkret vurdering af det enkelte produkt, og den vurdering hører under Lægemiddelstyrelsen.

ArcticAminos materiale sælges kun til laboratorieforskning. En etiket, et analysecertifikat eller en ordrebekræftelse erstatter ikke de tilladelser, loven kan kræve. Den, der er ansvarlig for et forskningsprojekt, må selv afklare stoffets status og kravene til anskaffelse og indførsel.

• Hvad et analysecertifikat kan dokumentere

Ofte stillede spørgsmål